Fine ting tjuesjuande mars

❀ I dag har eg skoga og fjosa og vore flink. No er eg ikkje heime i sofaen, men på ei skrivestove i eit stort kvitt hus i Haugesund. Det er også flinkt.

❀ Og tidlegare i dag best som det var, såg eg at nokon hadde teikna eit hjarte bak på bilen min midt på reservehjulet. Det kan ha vore der lenge, ikkje veit eg, og eg har vel ein mistenkt, men det er morosamt berre plutseleg å oppdage det. Det var fint og flott og godt.

hondahjarte

❀ Ein av dei finaste onklane i verda og den aller finaste tanta er på vitjing, og snart kjem systra og taws og svogeren for det er påske og snøen er heilt vekke og det grønkast overalt.

❀ Og i bilen på veg inn til Haugesund blei Kari Svendsen intervjua på P2. Dei prata og spilte fine visesongar ho har sunge, og slik hadde det seg at eg blei minna på, og fekk høyre ein song som det ikkje er lenge siden eg kosa meg med, men som eg heilt hadde gløymt. Fine Rudolf Nilsen:

Jeg hadde tenkt
Tekst: Rudolf Nilsen
Melodi: Jon Arne Corell

Jeg hadde sett deg lenge, der du kom

for alltid vet jeg det, når du er nær –
og hadde tenkt å hilse lett og koldt,

fordi jeg ennu har deg altfor kjær.

Slik vilde jeg forsvare meg med kulde

og også verge deg på samme vis,

så alle våre nye drømme skulde

som sene blomster visne inn i is.

Jeg hadde tenkt … Men da du stanset

med dette hemmelige gode blikk

og dette fjerne smil, jeg vet så meget om -

da skjønte jeg at planen ikke gikk.

Jeg tok din hånd og følte fra dens flate

et varsomt strøk, det lille kjærtegn, vi
bestandig brukte i en folksom gate

den gang da ennu intet var forbi.

Legg att eit svar